gamle ruiner på et bjerg ved siden af et vandområde

Kort over Rhodos: Steder, der er værd at besøge på øen

Når du lejer en bil hos os, får du et kort over Rhodos, hvor vi angiver alle de mest populære steder på øen. Hvis du vil have flere detaljer, kan du læse vores korte introduktion til nogle af dem nedenfor!

 

Hire Prasonisi Atos in Rhodes

Prassonissi

“Prassonissi er en 92klm. lang sandstrand der ligger på Rhodos sydligste spids, og er surfernes favorit.

Stranden er opdelt i to bugte, og for enden er der en lille ø, som man kan komme ud til enten til fods, eller også efter en kort svømmetur, alt efter vandstanden den pågældende årstid.

Det er muligt at leje surf udstyr på stedet. Området er idylisk og vandet krystalklart.”

Hire Lindos Getz in Rhodes

Lindos

Lindos tilbyder både strand og historie. Stranden ligger for foden af byen, og er tilgængelig i bil. Ellers er stierne i Lindos by forbeholdt fodgængere. Det eneste alternativ er at leje et æsel eller en scooter. Husene, er små og hvide og de fleste helt tilbage fra 16, 17, 18 hundred tallet. De er alle beliggende på bjergsiden, hvilket giver landsbyen et smukt og enestående udtryk. Dette skyldes også, at der er forbehold mod alt uautoriseret byggeri som evt. kan skade landsbyens billed.
Hovedseværdigheden i Lindos er selve landsbyen, med dens små stier der fører rundt mellem de traditionelle huse. Vælg at forlade hovedvejen og tag nogle af de små stier og sidegader. Ved indgangen kan du få gratis kort over byen.
Besøg også Akropolis templet af Athina (stadig under rekonstruktion siden 2009). Du vil også kunne se ruinerne af det antikke amphiteater.
Lindos kan også tilbyde en dejlig sandstrand med en flot udsigt over de traditionelle huse og Akropolis, mens du nyder det krystal klare badevand. Her finder du også flere restaurationer lige ned til vandet. Det er også muligt at prøve div. vandsport. En anden strand der er værd at besøge mens du er i Lindos, er Sct. Pauls bugten. Vandet er fantastisk, og det er muligt at leje solstole samt parasoller. For enden af denne lille bugt, findes der en lille ortodoks kirke, som mange vælger for at afholde deres bryllup.
For at komme ned til landsbyen bør du parkere ved en af de to store parkeringspladser ved hovedvejen. Ligesom i Rhodos by, så gælder her de samme regler, at man må parkere ved de blå ag hvide parkeringslinjer. Ved de hvide er det fri parkering og ved de blå mod betaling. Det er forbudt at parkere ved de gule.
Der er muligt at tage en ”shuttlebus” der kører flere gange i timen fra parkeringspladsen ved hovedvejen og ned til pladsen og retur, for at undgå den stejle bakke. Denne bus er til fri afbenyttelse.

Hire Punto Old Town in Rhodes

Rhodos Gamle Bydel

Den gamle bydel i Rhodos by, omkranses af en 4km lang middelalder stenmur, og er den bedst bevarede middelalder by i Europa, et af Unesco´s bevaringsværdige monumenter og bosted for ca 6.000 Grækere som lever og arbejder derinde. Du vil blive overrasket over bygningerne og husene indenfor muren, moskeen, de traditionelle springvand, samt de Byzantinske og Gothiske kirker. Udover den historiske og arkitektoriske del af byen, er der også mange forretninger samt restaurenter og cafeer.
I den gamle bydel af Rhodos by, kan du opleve nogle af de hyggeligste gåture på øen, hvor der ca. 200 veje og små stier til rådighed.
Stormesterens Palads, blev rekonstrueret af Italienerne i 1940erne, efter at det var blevet ødelagt af en explosion i 1856. I dag, imponerer den storlåede indgang samt de overvældende tårne og fundamenter. Inde i paladset vil du kunne nyde de smukke mosaikker og de fine haver. Et besøg her er højt anbefalet.
Parkeringspladserne i Rhodos by (indenfor murene af den gamle by er parkering forbudt) er markeret med hvide og blå parkeringslinjer, hvor de hvide henviser til fri parkering og de blå mod betaling. Du kan altid tjekke efter på skiltende. Man betaler inden man forlader bilen og lægger billetten inde i bilen ved forruden.

Hire Buterfly Ypsilon in Rhodes

Sommerfugledalen

På den vestlige side af øen, og ca 5km Sydøst fra landsbyen Theologos (eller Tholos) ligger sommerfugledalen.
Den er verdensberømt på grund af insektarten ”panaxia quadripunktaria”, som man her kan observere fra midten af juni måned og frem til ca midten af september. Denne somerfugleart –som faktisk i virkeligheden er en natsværmerart- lever kun et par enkelte andre steder i verden. Det som er helt specielt ved Rhodos sommerfugledal, er at disse sommerfugle kommer hvert eneste år, udelukkende per instinct, på grund af det særlige mikroklima i dalen.
Dens træer og beliggenhed, gør den ideel for vandreture, men også for et forfriskende stop i sommervarmen.
Det kan kun anbefales at besøge sommerfugledalen (Petaloudes), og du kan parkere bilen ved indgangen uden ekstra omkostninger. Ved indgangen til dalen er der et par enkelte souvenirforretninger .

Hire Renault Logan in Rhodes

Antikke Kamiros

Kamiros ligger på Nordvest siden af Rhodos, 30km fra Rhodos by. Kámiros var en af de tre første bystater som blev grundlagt på Rhodos og ligger på øens vestlige side, bygget på skråningen af en bakke. I får muligheden for at spadsere rundt på de antikke stier, gå ind i nogle af husene og derudover se opdelingen af den antikke by i tre mindre dele -nemlig den offentlige del, beboelsesområdet og så det helligste område øverst oppe, det såkaldte Akropolis. På toppen vil i også have mulighed for at nyde den fantastiske udsigt henover det bjergrige landskab på den centrale del af øen samt udsigten udover det flotte blå Ægeiske hav. Kámiros´ arkæologiske udgravninger ligger også virkelig tæt på gode tavernaer som tilbyder både kaffe og forfriskninger, men selvfølgelig også et stort udvalg af græske retter. Alt serveret så tæt på havet som det overhovedet kan lade sig gøre.

Hire Piccanto Kalithea in Rhodes

Kalithea kilderne

Kalithea kilderne ligger ved Kalithea området, ca. 9km. fra Rhodos by. Steded blev renoveret og genåbnet d.1. July 2007. Stedet var kendt for sit helbredende kurvand siden antikken. Men det var dog ikke før den italienske peiode (1912-1943), at kurstedet blev bygget. I dag er kurbadene ikke aktive længere, men de gamle fine bygninger er de senere år blevet renoveret og bliver nu brugt til mindre kunstudstillinger, koncerter og andre arrangementer. Stedets gulvmosaikker i sorte og hvide sten er nogle af de bedste på øen. Arkitekturen er smuk og spiller med lys og skygge, udsigten udover det blå vand er bare enestående…Den unikke kombination af strand, natur, historie, arkitektur, gør dette sted enestående, og bliver omtalt som en af de bedste atraktioner på øen.
I området ligger der flere små strande og bugter, som er egnet til at snorkle og dykke.
Der er mulighed for parkering uden omkostninger.

Hire Renault Logan in Rhodes

Anthony Quinn bugten

Denne bugt karakteriserer sig med sine store klipper der ender ud i vandet, pinjetræerne og det tyrkisgrønne klare vand. Bugten er kendt i dag pga. den berømte skuespiller Antoni Quinn, der spillede hovedrollen i filmen Navarones kanoner, som blev optaget på øen. Stranden betegnes som en af øens bedste strande. Den bedste pladsering er ved den venstre side, som kun har plads til få solstole og parasoller. Der er også en lille kantine ved parkeringspladsen med udsigt over bugten.
Det er kun muligt at nå ned til bugten i bil eller på scooter – motocykel. Parkeringen er fri.
Det kan være svært at komme ned til bugten for gangbesværede og ældre.

Hire Citroen C3 in Rhodes

Monolithos landsby

Denne landsby er bygget amphiteatrisk, ved den sydlige vestkyst af Rhodos. Den er velholdt med dens små hvide huse og en flot udsigt over havet. Her finder du også et par traditionelle tavernaer. Hovedatraktionen her er middelalderborgen, som står alene på toppen af en klippe mellem pinjetræerne. Herfra også navnet mono-lithos (enkel klippe). Parker bilen ved indgangen til landsbyen. Efter en ca.10minutters gåtur, står du alene, ved stranden med div. krydder urter indenfor rækkevidde. Indenfor borgens mur står Sct. Panteleimon kirken, og for enden af klippen er der et lille stenbygget hus som nu fungerer som en cafe. Vejen fra Monolithos fører til Fourni og Monolithos strand, som er ideel for dem der foretrækker en strand med små sten frem for sand, samt bølger og fred.

 

Hire Panda Tsambika in Rhodes

Tsambika kloster & Tsambika strand

Disse to steder er værd at besøge. For at komme op til Tsambika klosteret i bil drejer du af til venstre fra hovedvejen, hvor vejen fører halvvejs op ad bjerget. Her parkerer du bilen og fortsætter til fods op af 350 trappetrin. På toppen af bjerget finder du et lille Byzantisk kloster, som er dedikeret til Jomfru Maria. Det ligger i 300m højde, og har en fantastisk udsigt både mod nord over Kolimbia, men også mod syd over Tsambika strand og Lindos. I følge legenden siges det, at hvis en kvinde ikke kan få børn, så bør hun gå barfodet op til klosteret og vil dermed blive velsignet til at kunne blive gravid. Klosteret bliver fejret d.7 September med en stor folkefest. Vælger man vejen ned, kommer man til Tsambika strand. Denne er en lang enestående sandstrand, med klart vand og fint sand, og er med sikkerhed en af de bedste strande på øen. Der er mange solstole og parasoller, et par lokale tavernaer, og mulighed for div. vandsport. Denne strand er især egnet for familier med børn, da vandet er lavt og bliver meget langsomt dybt.

Den nemmeste måde at komme både til klosteret, men også ned til stranden, er i bil, som du kan parkere uden omkostning .

Hire Mitsubishi Colt Harakiin in Rhodes

Haraki bugten – strand

Haraki er en meget karakteristisk græsk traditionel bugt. Den benyttes primært af turister i sommerhalvåret, som lejer værelser af de lokale. Den højre side af stranden er med sten, mens den venstre side er en sandstrand. For enden af stranden har du en klar udsigt til Feraklos borg. Ved strandpromenaden findes der mange værelser til leje, cafeer, og tavernaer.

På vej ned til Haraki er det værd at køre fra til venstre og besøge Agathi strand, med det gyldne sand. Du bliver overresket over vandets og strandens farver. Meget stille og lavt vand som er ideelt for små børn og for folk som ikke kan svømme, men ønsker at nyde stranden.

Hire Rio Filerimos in Rhodes

Filerimos bjerget

Ca 15 km syd for Rhodos by ligger Filérimos bjerget med en højde på 267m. En lille oase tæt på Rhodos by, som byder på afslappende og smukke omgivelser.
På toppen af bjerget ligger det antikke Ialysos akropolis, hvor man stadig kan se ruiner af det antikke Athene tempel. Igennem århundredene blev der også bygget en kristen basilica kirke med baptisterium (bygget døbefond), et munkekloster og så en lille kirke som blev renoveret i 1920erne og stadig er i brug.
Det er også på toppen af Filérimos bjerget man kan se ”Kristi lidelsesvejen”, også kendt som ”Golgotha vejen” eller ”Via Dolorósa”. Det drejer sig om en smuk cypres allé, som blev skabt i 1920erne. Når man går igennem alléen, kan man på højre hånd se en række små kapeller hvor Kristus lidelser afbilledes i bronzerelieffer. For enden af alléen står et stort kors som et symbol på korsfæstelsen. Udsigten derfra er fantastisk.
Det er en dejlig udflugt hvor du nemt kommer til i bil, med fri parkering, så du kan nyde en dejlig gåtur derfra.

 

Hire Volkswagen Up! in Rhodes

Rhodes City

I Rhodos nye bydel finder du Mandraki havnen. I oldtiden siges det, at colossos statuen stod her. I dag, på samme sted står der to bronze hjorte, en ved hver side af indsejlingen til mandraki havnen. Hjorten er en nutidens symboler på Rhodos ø. Ved siden af, står Sct. Nicolaos fyrtårn og de tre karakteristiske vindmøller. Herfra kan man også se muren der indrammer den gamle bydel, og det nye marked, hvor du vil finde mange forretninger. Desuden mange af de historiske bygninger der ligger langs mandraki som eks. Domkirken, Posthuset, Rådhuset, National teateret. Alle disse bygninger blev bygget under Italienernes tid på øen. Ved nordspidsen af øen finder du Akvariet som især er populært hos børnene.
En ren og organiseret strand , de klassiske bygninger, samt spændende shoppingmulighedder, er alt at finde inden for få meters afstand inden i centrum.
Desuden kan man vælge mellem adskillige restaurenter med traditionelle græskke retter, men også italiensk og asiatisk køkken. Desuden mange natklubber og en “barstreet” , som imødekommer ethvert ønske.
Rhodos by er også kendt for Rhodos Akropolis og det antikke amphiteater, som ligger oppe på monte Smith bjerret. Her kan man samtidig nyde den enestående udsigt over havet og Rhodos by.

Hire VW Polo Faliraki in Rhodes

Faliraki

Faliraki området ligger op til stranden på den østlige side af øen, ca. 14km fra Rhodos by og 15km. sydøst fra lufthavnen.
Faliraki er et af de mest populære touristområder, med den 15km lange sandstrand, som vinder 12 Blå Flag hvert år. Under din køretur kan du vælge at stoppe langs stranden, hvor der både er solstole og parasoller, samt mange cafeer og barer. Her ligger også øens badeland – water Park, som er et af Europas største. Faliraki har formået at henvende sig til alle aldre og nationaliteter, med dens livlige centrum som byder på alt fra shopping og restaurenter med mange forskellige køkkener, så som kinesisk, mexikansk, italiensk m.m.
For enden af den lange strand er der et område forbeholdt nudistbadning.
Der findes parkeringsmuligheder over alt i Faliraki området. Ligesom i Rhodos by er der blå og hvide parkeringslinjer som indikerer fri parkering (hvid) og mod betaling (blå). Ved de Gule linjer er det altid parkering forbudt.

Hire Colymbia Doblo in Rhodes

Kolimbia

Kolimbia er et ideelt valg for familier. Det ligger midt mellem de to mest populære områder på øen, Rhodos by og Lindos, og meget tæt på de syv kilder. Det er især et godt valg for dem der søger en afslappet ferie, men også et mere livligt miljø. For at komme ind til byen følger du eukalyptusalleen. Som navnet indikerer er der eukalyptus træer langs begge sider af vejen.
Ved Kolimbia ligger hotellerne med god afstand fra hinanden og ud til vandet. Der findes mange restaurenter og forretninge i området, som gør stedet populært for gæster i alle aldre.